Jeg har fået lov til at spørge Stylecoach & Make-up artisten Maria Gonzalez, om hvordan man kan blive lidt mere glamourøs stilmæssigt.. For mig har det stor interesse, da jeg altid søger at udvikle min stil og som i nok ved, elsker jeg jo at pynte mig.. Her deler Maria Gonzalez ud af hendes foundation- og stiltips, så læs med hvis du vil vide, hvordan du kan komme til at se lige så perfekt ud som f.eks. Olivia Palermo :)
Hvad kan man gøre for altid at se "polished" ud?
Du skal sørge for at have en flot hverdags make-up, og velplejet hår & negle. Det er ikke nok med "bare" rent hår & negle. Brug krøllejern eller fladjern til at forme din frisure, og læg neglelak. Brug parfume. En bestemt duft kan være prikken over i´et i dit look.
Hvilke elementer (tøj, sko, accesories) bør man indføre, for at få en mere elegant stil hverdag? Som sagt ovenfor, sørg for en flot hverdags make-up, velplejet hår & negle. Et godt eksempel på det er Olivia Palermo. Hun ser altid perfekt ud. Det er især hendes hår, og røde negle som giver hende den sofistikerede aura. Velplejede hænder er altid elegante, derfor ville jeg indføre at bruge de såkaldte cocktailringe til hverdag. Dette giver et fantastisk sofistikeret look. De behøver ikke at koste en formue, men sørg for at de ser "dyre" ud. Tro mig, du kan ligne en million med en cocktailring fra Aldo til 39 kr.
Hvilken make-up ville være passende til hverdag og f.eks. fest?
Generelt kan man sige at man skal bruge en naturlig dag-make up til hverdage, og en aften eller galla make-up til fest. Men jeg vil sige angående make-up at man skal tænke mere på hvad der kan være "upassende". For meget make-up er aldrig elegant.
De fleste fejler i valget af foundation. Foundations funktion er, at du får en ensartet pæn hud. Desværre er der mange der bruger foundation for at dække (og så får de en utroligt uelegant maske effekt) eller endnu værre, for at blive brunere... For at vælge den rigtige farve skal man prøve farven i en linie fra kæbelinie og lidt ned på halsen. Den farve som "forsvinder" med huden er den farve du skal vælge. Prøv aldrig farven på dine hænder. De har en anden nuance end dit ansigt.
Hvordan opnår man en følelse af glamour og luksus?
Følelsen af glamour opleves forskelligt fra person til person. Nogen oplever følelsen via en zobelpels, diamanter og champagne, og andre oplever denne følelse via en tur i svømmehalen. I forbindelse med personlig styling skal man i sig selv finde det, som gør én unik og anderledes. Alle mennesker er unikke og anderledes. Man skal finde sit "varemærke", og gøre det til ens styrke(kendetegn). Når man selv får en "wuauh" eller "Mmmm" følelse om sig selv, får man en selvsikker udstråling som gør, at de andre ser os som glamourøse.
Og hvad kan man gøre for at afspejle det i sin stil?
Indføre i din garderobe de styles som får DIG til at føle dig glamourøs. Du kan bruge moden her og nu som en inspirationskilde, men ikke som en lovgivning. Kun på den måde vil DU altid bære kjolen og ikke omvendt. Og så vil jeg anbefale at man lærer både at have en god kropsholdning, og at gå rigtigt i højhælede sko. Jeg har selv været min egen forsøgskanin på strøget, med en første "catwalk" a la "skal nå metroen lige om lidt" og samme tur tilbage med den rigtige gågang og kropsholdning og får mindst 5 "hvor er du bare elegant" kommentarer - fra både mænd og kvinder.
Læs mere om den smukke Stylecoach & Make-up artist Maria Gonzalez og hendes events på www.Maria-Gonzalez.dk