mandag den 28. februar 2011

ZEBRA NAILS

zebra nail art diy

Jeg elsker kreative og sjove negle.. De her zabra-like, lavede jeg for nogle uger siden. Det er ikke det flotteste zebra mønster, som jeg har lavet (det gik bedre 2. gang) men det er altså ret fint alligevel.. Jeg har overvejet om jeg mon skulle lave en lille guide til hvordan man gør?

søndag den 27. februar 2011

MODEL HÅR IGEN?

1. billede: privat            2. billede: Peter Hartley

Billederne her er lige omkring et år gamle.. De er fra en periode, hvor jeg brugte meget tid på at være model for Wella .. MEN! Jeg overvejer lidt, om jeg skal få den frisure på billedet til venstre igen.. Godt nok går jeg lige pt. og kæmper med at få langt hår (netop fordi jeg har været klippet og stylet så meget) men altså.. Nu bliver jeg lidt i tvivl, om jeg bare burde få en kort chic frisure igen.. 

lørdag den 26. februar 2011

STATUS OPDATERING

skoledagens vigtigste accessory: cool laptop case!

Billederne bliver for tiden taget inde i stuen, fordi der er lyset bedst! Udenfor er der simpelthen så gråt og mørkt, at billederne bliver meget ringe, hvis man prøver noget der. Så det lader jeg bare være med :) I går havde jeg rigtig travlt - so much to do, so little time. Så jeg nåede ikke at vise jer resten af mit outfit.. Forestil jer et par sorte boots til tøjet her - så er det helt komplet :) (for man må jo ikke have sko på indenfor!)

Dagen bød på en lang skoledag, hvorefter jeg smuttede ned for at træne og fik lavet et træningsprogram. Resten af fredagen brugte jeg sammen med veninderne, til en kæmpe fest for et par fælles venner. Det var top gennemført! De havde slæbt alt muligt lydudstyr op på den 1. sal hvor vi var - så senere på aften gav deres eget band en lille koncert. Vi dansede rundt til lyden af vores venners skønne musik!

I kan måske allerede nu, godt regne ud at mit hoved derfor har gjort lidt ondt i dag... Så A har fikset cocktailpølser, æg, toast og jeg har lavet kaffe. Hun har en stor plads i mit hjerte pt. ;) Ha' en dejlig lørdag! 

fredag den 25. februar 2011

DAGENS DETALJE

Tommy Hilfiger hat

Dagens detalje er denne lækre hat. Den er meget mere afstivet end hatte fra f.eks. H&M (som jeg også har en pæn samling af). Det gør at den holder formen og føles langt mere luksuriøs. Jeg er super glad for den, fordi den er tidsløs og jeg i forvejen er noget af en hatte-pige.. Jeg synes altid det er sjovt med en fin hat på hovedet, så behøver man heller ikke stå og gøre det helt vilde ud af håret om morgenen (for det kan godt ta' tid!) :) I får resten af mit outfit af se senere. Kisses!

torsdag den 24. februar 2011

BLIV FRI FOR KEDELIGE HVERDAGS OUTFITS

Sort og stilsikkert outfit. Nøglen hertil: t-shirten

Vi kender det alle sammen. Du har snoozet hele morgenen og overvejet, om du i virkeligheden skulle blive hjemme under dynen. Til sidst beslutter du alligevel at stå op - der er nu ikke mange minutter tilbage før du skal ud af døren. Med søvn i øjenkrogen, hiver du en rar simpel top og hættetrøje ned over hovedet og hopper i de sædvanlige jeans.. Men du kan nå at blive stilfuld på den samme tid, med et simpelt trick!

For når jeg ligesom i morges, har en doven morgen, så er der kun én ting virker. Nemlig en t-shirt i klassiske farver med et skønt print. Den jeg havde på i dag var blød og rar (vigtigt på sådan en dag) og samtidig det interessante ved mit outfit.. Det er godt med sådan en ting der vækker interesse, men samtidig er understated i farverne (det kan sagtens være bukser, sko eller en taske i stedet for t-shirt). Nemt til de dage, hvor man trænger til noget ekstra og ikke har tiden, til at vælge accessories og tænke på farve kombinationer. For det er den ene specielle ting der bærer looket. Så kan man gemme kreativiteten til en anden morgen, hvor man har lidt mere tid til at style dagens outfit.


Sådan her sørger jeg for altid at have et stilsikkert look. Det hjælper en til at få vendt om på dagen og undgå at føle sig kedeligt klædt på eller utilpas.. Prøv selv :)

HEJ IGEN :)


onsdag den 23. februar 2011

MY ROOM - DETALJER

Indretning med LPer, stumtjener, hatte og kjoler

Lige nu sidder jeg med konerigets mest ømme arme og det er en kamp, overhovedet at skrive på tastaturet. Det er ikke længe siden jeg kom hjem fra strip fitness og jeg kan allerede mærke det.. Forestil jer hvordan mine arme har det i morgen! Alligevel ville jeg gerne vise jer dette billede, fra en lille del af mit værelse. Jeg er nemlig begyndt i større grad, at bruge ting fra min garderobe til indretning. På vægen over de gamle LP'er, hænger en rigtig fin kjole. Den bliver bare ikke brugt så tit, fordi det ikke er en hverdags kjole. Men når nu den er så fin at se på, så skal den da ikke gemmes bagerst i skabet. 

Udover kjolen har jeg en elegant hvid stumtjener, hvor mine favorit hatte hænger side om side med mine mest brugte tørklæder, tasker, små jakker og en flot paraply til regnvejrs situationer. Meget effektivt (værelset er jo altid det sidste jeg runder, for at få mobil og taske med) og virkelig hyggeligt at være omgivet af alle ens favorit sager.

FRØKEN 10-TAL


Jeg fortsætter stilen med skarpe billeder - hold kæft hvor det kører ;) Så jeg giver den gas med kreativiteten og glæder mig over, at jeg kan vise nogle gode outfit billeder. Yay! Og nu til sagen, nemlig mit outfit.. Bæltet er det bedste kup nogensinde, det er købt i en genbrug for 30 kr. sammen med en nederdel. Det skinner helt nyt og blankt, så jeg er overordentlig tilfreds med mit februar-budget-køb.. Strikken har i set en million gange før, jeg er helt pjattet med den.. Desværre har jeg lånt den af min søster (hun tager fejl hvis hun tror hun får den igen. hæhæ), så måske burde jeg selv købe den i Vila.. Den koster vidst nok 179 kroner - en meget overkommelig pris, hvis i spørg mig :)

I dag har jeg samlet 10-taller ind og det er jeg godt tilfreds med! Vi fik engelsk terminsprøve tilbage og SRP.. Yes, det er den onde opgave jeg svedte over hele december.. Så det er lækkert jeg kom derop af på karakterskalaen med den. Lige nu har jeg slet ikke tid til at blogge, jeg skal se at komme ud af døren, for min aften byder på strip fitness med Dada.. Det er vores 3. dag i træk i fitness centeret, så i kan nok forstå vi er stolte af os selv :) Vi blogges ved, kisses!

tirsdag den 22. februar 2011

OUTFIT: SUIT IT UP

Jakke Mango Suit Bukser Miss Sixty Ring Asos Halskæde Pilgrim

Sådan her ser jeg ud i dag.. Jeg har en af mine nyere jakker på, som jeg har fået af min mammi! Den er fra Mango Suit og er virkelig lækker.. God kvalitet, flot mønster og rigtig rar at have på.. Hvad mere kan man ønske sig? Det ville ikke være galt hvis det var lidt varmere udendørs, så jeg ikke behøver en endnu større jakke på, når jeg skal til og fra bilen.. Men sådan er der jo så meget :) 

Billederne i dag er taget af K og jeg synes sgu han har klaret det godt! Lige som jeg i forrige indlæg, brokker mig forfærdeligt over skod-billeder, så er det som om, at problematikken løser sig. Nu skal det fortsætte den vej, so it keeps gettin' better.. Kisses!

BILLEDER, MAKEUP OG HJÆLP


I går prøvede jeg mig frem med noget anderledes makeup.. Der kom farve på læberne og mere markerede øjne.. Det synes jeg faktisk er rigtig flot. Nu mangler jeg bare langt hår og lidt sol - så er jeg helt tilfreds..

Jeg er forresten ved at blive lidt fortvivlet over mine billeder! F.eks. blev billederne i indlægget i går, overhovedet ikke som jeg gerne ville have de skulle være.. Jeg synes ikke de viste mit tøj ordentligt. Farverne var lidt underlige og det var slet ikke skarpt og lyst nok.. Enten skal jeg kyle mit spejlrefleks kamera til den anden ende af verden og gå tilbage til et kompakt kamera (det vi lidt fejlagtigt kalder digitalkamera).. Ellers skal jeg hyre en fotograf, eller få mig et seriøst fotokursus. Jeg synes sgu jeg prøver at rode rundt med det hver gang. Det jeg elsker ved at blogge er at tage billeder, vise mit tøj og skrive.. Jeg har ikke nogen helt vild passion for kamera teknik og jeg er desværre lidt skod til det (selvom jeg har læst diverse guides og en bog!).. Jeg elsker at dresse op, pynte mig og alt det der fashion. Og jeg vil gerne dele det med jer.. Men det bliver sgu lidt besværligt når det foto-noget ikke altid fungerer helt... Så. Hjælp mig kære læsere:

Har du et fotoråd? Med hensyn til lys, indstillinger, kamera eller andet? 
Hjæææææælp! :)

mandag den 21. februar 2011

BACK TO SCHOOL



Jakke Part Two Skjortekjole Acne Taske Friis&Co Ring YSL Hue+øreringe H&M

Whaaaaat a day! Jeg startede min dag med at ringe til M, for at vække ham klokken halv syv. Eller det var i hvert fald meningen. Klokken 04:53 ringer jeg med morgenhår til den stakkels mand og spørg om han er stået op... Ææææh, det var han med god grund ikke og meget forvirret går jeg i seng igen. Skørt! Jeg troede forresten at jeg havde fri tidligt i dag, men pludselig var der bestillinger af studenterhuer og så skulle der ellers måles hoveder på skolen.. Det tog en evighed (men shiiiit jeg glæder mig til den hue skal på for alvor!).. Efter alt det hue-kaos-ståhej, trænede jeg en times tid med pigerne. Det var på tide. Efter en vinterferie med Cocio til morgenmad og vodka til aftensmad, var det vidst på tide at komme tilbage på sporet.. Herligt!

Heldigvis nåede jeg at få tid, til at tage lidt billeder i dag (guderne må vide hvordan jeg nåede det).. Jeg var slet ikke i gear til at starte i skole, specielt efter sådan en underlig nat/morgen uden ordentlig søvn. Så jeg besluttede at gøre lidt ekstra ud af min makeup i dag og tog noget af mit aller lækreste tøj på. Bare for at gøre dagen dét sjovere.. Det lykkedes! Når alt kommer til alt har været drøn på i dag, så lige nu glæder jeg mig til aftensmad og hårkur.

fredag den 18. februar 2011

BUM


I disse dage er det lidt begrænset, med hvor mange muligheder jeg har for at blogge. Jeg har nemlig ikke været hjemme den sidste uges tid og jeg har ikke særlig meget af mit tøj med. Sådan er det når man er på besøg på ens kærestes kollegieværelse.. Så mens jeg er lidt kedelig i tøjet har jeg det langt fra kedeligt.. Dog har jeg også noget af en bunke bøger jeg skal have læst og så skal jeg lige klare et par afleveringer jeg er bagud med. (hvilket nok kommer i "kedelig" kategorien). Sådan må det nu være, for det er ikke fedt at skulle starte efter en ferie, med at være bagud ;) Kisses!

onsdag den 16. februar 2011

TRENDY


Fandt det her på Stylegallery, for et par dage siden, efter at en sød læser tippede mig om det.. Synes det er ret sjovt at falde over :) Nederdelen er klart et af mine bedste køb rigtig længe.. Den kostede 30 kr. i en genbrug. Det var også klart det item, som jeg fik allermest opmærksomhed for under modeugen.. Hvilket resulterede i at det nu er mit mest fotograferede stykke tøj, fra min garderobe ;) Billedet er taget af pigerne fra sus bloggen.. Men jeg har faktisk også selv en profil derinde.. Bruger nogle af jer Stylegallery til at uploade egne billeder? 

ULRIKKE LUND


Her kommer min absolutte blog-anbefaling.. Jeg ELSKER nemlig Ulrikke Lunds blog og jeg kan simpelthen ikke gøre for det - I'm obsessed.. Jeg stalker den fuldstændig vildt og går ind på bloggen flere gange om dagen, for at se om der er kommet opdateringer (selvom jeg følger hende på bloglovin' og højst sandsynligt bare ville finde ud af det der igennem.) 

Hvad er det så hun kan?? For det første ser hun altid virkelig godt ud. På en ret dullet måde, med langt lyst hår og generelt mere makeup, end jeg nogensinde kommer til at tage mig sammen, til at bruge hver morgen.. But I like it! Hun er fuld af lady power, har startet sin egen webshop og kører derud af, hvilket jeg synes er ret cool. Og så fortæller hun nogengange om hendes barndom på en meget ærlig måde.. Hun har nemlig oplevet nogle af de mest forfærdelige ting - så det er et under at hun er kommet så langt i sit liv som hun er. Hvis man dog kunne få Ulrikke Lund power og lækkerhed på flaske......

Hvad synes i om hendes lidt dullede look? Synes i det er lige i skabet eller alt for meget?? 

tirsdag den 15. februar 2011

GULD OG TATTOOS

ting fra asos

To af mine nyeste skønheds-sager fra asos.. Jeg skulle nemlig bruge lidt fake tattoos her til foråret og de her er altså de flotteste, som jeg endnu har set - derfor måtte jeg jo eje dem :) Til gengæld kunne jeg nok godt leve uden den shower gel der, men altså!! Hvordan skulle jeg kunne lade denne være, når jeg snart løber tør for min egen (det er hvad jeg bilder mig selv ind), og når den er så fin med guld, sløjfe og palietter.. Det må være grund nok.. For mig i hvert fald. haha :)

mandag den 14. februar 2011

BE MY VALENTINE



Det kan ikke være gået forbi manges næser, at det i dag er valentines day.. M og jeg tog jo forskud på glæderne i går og jeg kommer slet ikke til at se ham i dag.. Her er til gengæld tre andre, som jeg gerne vil kaste lidt lååååve efter. Gerne imens vi delte en hjerteformet æske chokolade, over en kop kaffe i bedste valentines day stil.. Nok mest af alt fordi det kunne være hyggeligt - here we go:


Kia Ellegaard Møller
Forstads pigen fra Fierce og Fattig har en stor plads i mit hjerte (læs: hun ligger godt derop af på min blogliste). Hendes simple og meget hverdags prægede stil er tit inspirerende. (Selvom jeg jo af natur opgraderer mine outfits med mest mulig KAPOW!) Nå. Men udover hun helt sikkert ville se brand godt ud over en kop kaffe, så virker hun så sød.. Det er faktisk det jeg bedst kan lide. Så jeg synes hun fortjener at få en masse positiv sød lååååve. Så værsgo' Kia..


Christiane Schaumburg-Müller
....Er pæn! Ja, for hold-fast-i-kaffen-og-få-ikke-chokoladen-fra-hjerteæsken-galt-i-halsen, hvor er hun altså pæn... Ej okay, easy now girl! Men hun fortjener altså låååve fordi hun virkelig fremstår forbilledlig - i hvert fald i min optik! Hun skulle efter sigende være virkelig disciplineret. Det var hun vidst også da hun gik i gymnasiet - og dér kunne jeg nok misunde hende lidt ekstra. Udover det er damen jo fuld af ben i næsen, totalt energisk og altid så smilende.. Det er da dejligt :)

Jim Lyngvild
Sådan en positiv glad mand.. Han bobler og udståler bare power og glæde.. (og lidt alvor på billedet :P) Noget andet jeg virkelig godt kan lide ham for, er hans kritik af mode branchen.. Det er sgu lidt vigtigt, når en stor del af den verden lider af et lemmingsyndrom. (Efterhånden selv de store danske bloggere! Ahrrem.... Bianco og Sunsilk events der flød over i blog-land.. Need I say more?).. Vigtigt er at han har en holdning til modellerne og deres alt for tynde kroppe.. Og så siger han "Fuck janteloven"... Låååååve til Lyngvild!


Hvem ville i gerne dele en æske chokolade med på denne hjerternes dag?


søndag den 13. februar 2011

PRE VALTENTINE

"Ja, jeg skal nok gøre mig klar, skal bare liiiige blogge først" haha, typisk mig :)

Hej allesammen :) Jeg håber i har haft en dejlig weekend - det har jeg! Tiramisuen i går aftes var forresten en succes, så hvis nogle af jer har en vildt god opskrift, kom da endelig med den.. Jeg gad nemlig godt prøve at lave det fra bunden selv.. Lige nu burde jeg stå, med åben mund og være dybt koncentreret foran spejlet (sådan det gøres bedst) og lægge mascara.. 

Jeg tager nemlig valentines day lidt på forskud og tager ind til byen for at spise M.. Først skulle jeg dog lige blogge lidt! ;) Jeg tror dog jeg må se at gøre mig klar, hvis ikke jeg skal ende med stress.. Det er der jo ingen grund til når jeg har vinterferie.. Tiden skal gå med pink læbestift, hyggedage, tapas og hip hop musik. Hvad skal i lave? I skal ikke ud at rejse vel? Så bliver jeg sgu misundelig :P Kisses!

GREAT HAIR - CURLS


Nu har jeg haft lidt tid til at afprøve produkterne, som jeg modtog i forbindelse med et John Frieda event. Her lovede jeg jo at fortælle lidt mere om nogle af dem - so here goes! 

Frizz-Ease Hair serum er måske nok mit favorit produkt.. Det er den lille sag i midten af billedet og den vil jeg altså gerne lige slå et slag for.. For kender i det når man kommer ud af badet efter en lækker hårvask, tørrer håret og så bom: håret er mega elektrisk-frizzy-tørt-agtigt?? Det kender jeg desværre godt til.. Da jeg lavede om på min rutine og brugte det her hårserum, inden jeg føntørrede (eller som oftest: lufttørrede) mit hår, så blev det anderledes. Nu er bliver mit hår blødt (ikke tørt!) og lækkert glansfuldt :) Det er jo sådan det bør være!

Et andet produkt jeg også haft glæde af er Dream Curls. Specielt nu hvor jeg har naturlige krøller i mit hår, som med de rette produkter bliver piftet en god del op. Dream Curls (produkt nr. 2 fra venstre af) fremhæver mine naturlige krøller og mit hår bliver helt friskt og nyt at se på :).. Og igen blødt! For mig er det super vigtigt at mit hår både ser godt ud, men også at det føles rart. Sådan at jeg virkelig kan føle hvor lækkert håret er (yes, jeg er lidt hår freakish). 

Shampooen og balsamen har jeg ikke brugt længe nok, til at kunne udtale mig om hvordan de er på sigt. Men pt. er jeg godt tilfreds med John Frieda produkterne der genopliver mine krøller.. :) De produkter jeg har omtalt her, har jeg også spottet i Matas. Så hvis du ikke kan finde dem i din lokale Matas, kan de i hvert fald findes på Matas' hjemme side :)

lørdag den 12. februar 2011

GIRL ON STAIRS AND TIRAMISU


Jeg blogger lidt sent i dag og det er jo ikke så godt, når jeg egentlig har noget på hjerte.. Men pludselig fløj timerne afsted! Jeg har været ude at investere i en ny sports-bh, hvilket jeg længe har ønsket mig (men de er sgu dyre!). Da det er vigtigt med god støtte, kunne jeg nu alligevel ikke gå på kompromis længere. Hængebryster kommer jo til alle kvinder en dag (og det har jeg det fint med), men der er ikke nogen grund til at fremskynde processen, vel? :) 

Da jeg kom hjem fra indkøb, skulle sagen afprøves og jeg gav den gas med konditions træning (hvilket efterhånden var tiltrængt).. Så jeg glæder mig, til at skulle indtage lækker Tiramisu dessert med god samvittighed senere. M har nemlig sørget for, at jeg endelig kan smage det. Jeg sniksnakker altid om jeg godt gad prøve.. Han er sgu dejlig :) Kig herind i løbet at formiddagen i morgen, hvis i vil vide hvordan i får lækkert hår ;) Ha' en skøn lørdag aften derude. Kisses!

fredag den 11. februar 2011

JEWELLERY JUST IN!


Her er et af mine seneste udsalgs kup. Jeg synes halskæden er rigtig fin og så kan den bruges både kort og lang. (justerings mekanik). Me like! Den er fra Just Female og var sat ned fra 100 til 50 kr. Jeg tror nu heller aldrig at jeg ville give mere end en 50'er for sådan en halskæde - så det var ret belejligt.. Nu skal jeg ud at handle ind til clubsandwich med min deeejlige bf :) Jeg har nemlig fået vinterferie i dag og i kan tro min spansk terminsprøve gik godt.. Yippie!

torsdag den 10. februar 2011

COOKIE MAMMA

 Efter lang tid på nettet, i jagten på den perfekte opskrift, faldt valget på cookies med chokolade og hasselnødder (mest chokolade!)
Og opskriften krævede at jeg skulle si melet, så jeg turde ikke andet... Er det virkelig nødvendigt? Anyone??
Nu er der så lækre cookies, hyggelys, en sød kæreste og afslapning:)

Fandt en suuuuper god opskrift (med lidt hjælp fra et par twitter followers!) på nettet.. Så jeg har brugt en del af min fridag i dag, på at bage cookies.. Mmmm, de er lækre! Jeg ville egentlig også lige tjekke ind for at sige tak, til alle jer søde læsere.. I har virkelig været aktive, med masser af søde og hjælpsomme kommentarer på det seneste. Det gør mig rigtig glad og det er super fedt med jeres inputs! Så bliv endelig ved med det! :)

Når jeg er færdig med at mæske mig i cookies, står den på læsning! Jeg har nemlig en spansk terminsprøve i morgen.. Der bare et lille problem.. Til venstre for mig ligger der to splinter nye magasiner. Så når kagerne er væk og det i koppen er drukket, så frygter jeg lidt for at jeg kommer til at kaste mig over de blade der... Wish me luck! Og hav så ellers en formidabel aften :)

OH NO, YOU DIDN'T!


DIY telefon- hylster/etui/case. Aner ikke hvad det hedder.. Men det er bling! :)

Oh yes I did ;) Som i kan se, så mangler der tre pink oppe til højre på siden.. De faldt af, fordi jeg var lidt hård ved telefonen (taber den rundt regnet en gang i døgnet!), men de skal bare lige ha' lidt lim og så er den så god som ny.. Om ikke andet, jeg elsker virkelig det meget poppede lir. Jeg synes det er helt vildt sjovt.. Har faktisk eget dette case i et stykke tid nu.. Mine veninder og søstre synes synes vidst, at jeg er tosset og lidt for meget "bling". But I like it! Da A og jeg så under CFW, spottede Jim Lyngvilds bling iphonecase, var det som om, at jeg og min bling-case  straks var lidt mere accepterede. Så jeg er altså ikke den eneste der er tosset og for meget.. Haha.. Kunne i finde på det? Kisses! 

onsdag den 9. februar 2011

HYGGE LÆKKERIER


Okay, jeg giver den måske lige lovlig gas med hyggen for tiden.. Tror snart jeg må trappe ned! Men se lige de her skønne fastelavnsboller. Se den med hjertet mest! (fordi den er så fin). Typisk at man (jeg!) falder pladask for sådan noget, men det er jo helt vildt hyggeligt. De smagte rigtigt lækkert, selvom jeg umuligt kunne spise min helt op. K derimod gjorde det lidt bedre med sin ;) 

I morgen har jeg fri fra terminsprøver, fordi jeg ikke har samfundsfag. Hvor lækkert er det lige? Ret lækkert. Så jeg skal ordne en masse praktisk (bl.a. vaske tøj, da jeg sådan set, har mit eneste rene tøj på netop nu), jeg skal også læse i min nye favorit bog om berømmelse. Sidst men ikke mindst skal jeg bage cookies.. Ha! Hvad blev der af den nedtrapning der?

NEW BABIES


Topshop shoes!

Nu kan foråret bare komme an! Med disse babies, så skal det nok blive et stylish et af slagsen ;) Jeg forstiller mig at bruge skoene sammen med fine flagrende skørter, hatte, og blomstrede toppe.. Det tror jeg kunne være super fint. Men jeg venter alligevel lidt med at bruge dem.. Ville det ikke bare være trist, at stå midt i vandpyt med disse på? Det synes jeg altså, så jeg gemme dem noget tid endnu.. Derfor skal i selvfølgelig ikke snydes for at se dem og jeg er faktisk også lidt ude efter at høre jeres mening. Så hvad synes i om dem?

tirsdag den 8. februar 2011

OM AT SIGE "TAK"

Tak til min mutti, der lader mig være røvirriterende at lave fotosession midt i stuen, fordi lyset på mit eget værelse er for dårligt til det.
...og tak for, at jeg så bagefter klipper hende fra, så jeg kan vise jer smoothien, mit outfit (som jeg har skiftet 3 gange idag) og holde lidt af min mutter for mig selv :P

Jeg ville egentlig blogge om den lækre smoothie, ingredienser og en ny bog jeg er i gang med. Men så blev jeg ramt livet. Eller.. Altså jeg har lige haft en rigtig lang dejlig snak med min mutti.. Jeg er uendeligt dårlig til at sig tak. Ikke fordi jeg ikke er taknemmelig, men fordi jeg bare er dårlig til at udrykke det. For eksempel: den fantastiske make-over som jeg fik af Kanal 4. Den fik jeg jo i virkeligheden af min søster Anni. Det var hende der havde sørget for hele molevitten. Hun har lusket rundt i over 4 uger og slæbt Tor Andersen med hjem i mit skab, for at glo på mit tøj og alt muligt. Hele indlægget om programmet ser jeg så nu, at der ikke rigtig er noget om hende. Og det er jo en fejl! Jeg ser det i mit hoved som en tak, at jeg er så glad for det der er sket og at jeg sagde tak og at jeg har fyldt bloggen op med alle de billeder hun tog og fortalt lystigt om oplevelsen som hun har givet mig. Men det er jo ikke nok man skal huske at give credit.. Så tak Anni!

Jeg glemmer også nogen gange at sige tak til min far, der altid låner mig penge sidst på måneden når jeg igen har brugt en formue på kluns og ikke har penge til en sølle busbillet. Tak far! Det er alle de små og store ting som familie, venner, bekendte og folk omkring en gør for en.. Det er let at glemme at vise hvor taknemmelig man egentlig er. For jeg er sikker på, i også er lige så glade for de ting folk gør for jer, som jeg er for de ting, der bliver gjort for mig. Dette indlæg stikker lidt ud fra de andre, men det er altså vigtigt at huske synes jeg. Husker i at sige tak?

A QUICK HELLO


Efter en forlænget weekend, hvor jeg havde fri i går, er jeg nu på den igen. For alvor! Eller sådan da, for i dag står der terminsprøver på mit skema. Pyha, godt jeg har har sørget for at fylde op med slik og pastaret i "madpakken", så jeg forhåbentlig overlever.. Engelsk er en af mine stærke sider, så det bliver ikke noget problem. Men åh, jeg synes altså sådan nogle skriftlige prøver er laaange og kedelige!! haha. Jeg vil ha' action og oplevelser.. Ikke skrive opgaver. Ej, det skal jo bare klares og så har jeg en dejlig lang dag til hygge om M, som er syg. mænd er altså lidt ynkelige når de er syge. hehe. Men han er nu meget sød. God dag til jer!

mandag den 7. februar 2011

MINX DIY

..... For kun 65 kr.! Og så kan man gøre det derhjemme.. MEN! I løbet ad CFW snakkede jeg med en makeupartist og hun fortalte mig at det faktisk ikke er MINX.. Altså, by name.. For forskellen er vidst i bund og grund at MINX er folie på neglen hvor der er brugt UV lampe.. (correct me if I'm wrong). Det som jeg har brugt er også folie med lim på bagsiden, men i stedet for UV lys, har jeg brugt en hårtørrer til at varme folien (og limen op). Super flot resultat, "hjemmelavet" og uden et tyndslidt Dankork.. Me likey!


Jeg lavede disse guld og sort negle for over en halvanden uge siden. De holder så godt! Det er ikke ligesom neglelak der skaller af efter et par dage. Til gengæld er det værd at file neglene lidt ude i enderne efter en uges tid, for at rette eventuelle småskader. Jeg har det stadig på lige nu! Bortset fra at mine negle efterhånden er ved at vokse ud, sidder folien stadig fuldstændig perfekt på. Så efter næsten to uger med glamourøse hænder, er det tid til at skifte folien ud med en ny omgang, som igen sidder helt tæt inde kanten langs fingerneglen. Voila!

Det tog ca. en times tid at få det på begge hænder (det var jo første gang) og så fik jeg min mutti til at hjælpe mig lidt, da jeg ikke havde tid til at begå fejl.. Så er jeg i øvrigt også helt vildt dårlig, til at bruge min venstre hånd.. Jeg må altid lægge neglelakken to gange på den ene hånd, før det bliver helt ordenligt! :P nå ja, det var vidst et sidespring... Næste gang jeg skal lave det her nailart, har jeg tænkt mig selv at påføre det. For det kan man altså også sagtens :) og ellers så er en lille "assistent" jo ikke af vejen, hvis der er en i nærheden der kan lokkes.. Jeg købte min folie her

Er du efter dette indlæg blevet friske på at prøve det? Jeg er rigtig nysgerrig om nogen af jer har tænkt jer at prøve, eller om i allerede har været i gang :) Del!

søndag den 6. februar 2011

GLITTER AMALIE PÅ KANAL 4

alle billeder er taget af min luskede søster, der havde sørget for hele oplevelsen ;)
 Personal shopper Pia, viser mig spændt det tøj hun har fundet til mig, i håb om at jeg kan li' det. Det kunne jeg bestemt! :)
 Publikum følger med i optagelserne, og prøver at få glimt med af bl.a. Medina som var blandt de der blev interviewet. Oh my, jeg blev sgu lidt starstruck da hun sad der og smilede haha..
 Jeg bliver gjort klar til optagelse. Får mikrofon på og Magasins personal shopper gør mit outfit helt klar.. jeg aner her ikke hvordan jeg ser ud - spææændt!
 Når der var lidt tid tilovers gik det med hyggesnak med bl.a. L'oreals makeupartist og Kenneth Bager. Super flinke begge to :)
Klar til optagelse! Tor Andersen og Mayianne Dinesen var virkelig søde og jeg følte mig egentlig godt tilpas når jeg blev interviewet :) Selvom jeg vidst snøvlede lidt på et enkelt tidspunkt :P

Her får i lidt behind the scenes fra programmet "Modeugen på Kanal 4". Det var virkelig en sjov oplevelse! Jeg har altid drømt om, at prøve at få en make-over. Det har altid været så lærerigt at se andre få det og se en ny udgave af deres stil. Pludselig var jeg selv hovedpersonen i en! Tor Andersen har endda været hjemme hos mig i mit walk-in closet og kigge mit tøj og mine sko igennem med min søster - uden jeg anede noget om det. Det var sgu sjovt at se :P Jeg fik under optagelserne rigtig mange gode råd, om både makeup og styling. Det kan man jo altid bruge! Jeg er jo i konstant forvandling, når det kommer til mit udtryk, så det var fedt at blive hjulpet lidt på vej. Og jeg er virkelig glad for, at jeg ikke blev udstillet som en totalt klovn (det er jo tv, så man kan jo ikke vide). Tværtimod valgte Magasins smukke personal shopper, at rose mig som en "fashionista pige" og det var sgu cool. 

Samtidig har jeg fået rigtig mange reaktioner, siden programmet, om min stil og mit tøj - og det er fedt i er så mange, der synes den stil jeg har, er helt vildt fed som den er. Tak! :) Alligevel var det cool at få råd, til at arbejde videre med min stil og mit udtryk. Så kan blive endnu mere fantastisk og endnu mere "mig" :) Men hvem ved. Når alt kommer til alt er jeg måske bare sådan én, der altid tager et armbånd for meget på? :) Jeg er jo trods alt Glitter Amalie..

Til alle jer der har spurgt: YES! Jeg fik sgu alt tøjet jeg havde på, med hjem! :)