Ah, jeg synes lidt jeg skal skrive det her indlæg. For jeg altid så positiv og happy-happy herinde på bloggen. Det er også meget mig, men for tiden er jeg også en masse andet. Og jeg har ikke lyst til at virke som noget jeg ikke er.. Jeg synes mine bekymringer hober sig op og det kan være svært at se lyset indimellem. Jeg står ved en skillevej. Eller titusinder skilleveje. For hvad skal jeg nu? Der er meget der har ændret sig. Mine år i gymnasiet er forbi og det netværk der ligesom hørte med til der, det synes jeg ikke rigtig er der på samme måde længere. Jeg er en anden version af mig efter de tre år - på en god måde. Men nu er jeg ude på den anden side og gud hvor kan alting føles tomt, når man ikke har noget man "skal". Jeg kan vælge lige hvad jeg vil og med frygt for at lyde som en forkælet tøs - så er det nok den frihed der skræmmer mig. Jeg aner ikke hvad jeg vil og jeg har på samme tid lyst til hele livet og lyst til ingenting.
Men jeg bør jo ikke være bange for hvor jeg ender og om alting nok skal gå. Det bliver man jo helt passiv af. Jeg vil ikke lade frygten styre mit liv. For jeg er jo i virkeligheden en ret sprudlende ung dame med store drømme og en masse gå-på-mod, til at føre dem ud i livet. Det må være det vigtigste? Egentlig har jeg også meget at glæde mig over. Ting som jeg allerede har opnået. Jeg har denne fantastiske blog med en masse søde læsere og der bliver flere dag for dag, jeg har den bedste kæreste, en familie der er der for mig, jeg har fået lov til at skrive modeartikler for en avis, er blevet spurgt om jeg vil medvirke i et spændende TV-program, jeg laver sjove statusopdateringer for DR MAMA og når jeg glemmer bekymringerne går det jo også meget godt. Men de der små dæmoner, har det altså med at få mig ned med nakken nogen gange.
